My nose job



I believe that you have a responsibility as a model to speak up about photoshopped images. That they even change the bodies of models in photoshop to make an ‘impossible to reach’ ideal. I’d also like role models to speak up about what kinds of plastic surgery and beauty treatments they get so especially teenage girls won’t compare themselves to something they perceive as being au natural. Many people are not comfortable about talking about the procedures they get done and that’s okay but overall I think it’s a necessity. Although you do risk being judged on it.


I’ve felt bad about my nose since the age of 8 or 9 and even though I had almost come to peace with it at 24, I still chose to fix it when I had the chance. When it comes to plastic surgery one of the most important things to remember is to do your research. Find the best clinics to get the best result! Underneath you'll see my before look.




Before I even knew when I wanted the procedure done I went for a consultation at Akademiklinikken in Copenhagen. I met the surgeon, a kind and professional woman, and she made a 3d scan of my face so that I could see approx. what I would look like after the surgery. I would feel safe by choosing Akademiklinikken but because I lived in London at the time it made more sense to choose a London clinic.


So, I started doing my research again and I found Berkeley Medical Square at the famous Harley Street in Marylebone. I went for a consultation to meet the surgeon and because he made me feel safe and I had seen his previous work, I booked the surgery for the 14th of December 2016. I only lived a few miles away so it would be easy getting home from there.


A couple years back I’d had my boob job which is a much bigger procedure so I didn’t think of it as much and I went there alone. Everybody were kind and professional but of course I had anxiety about the results, especially because my face earns me a living. I still felt safe when they put me down though.


About an hour later I woke of with a massive headache and feeling nauseous. I felt awful. I had dated a man named Andy for a few months but I was sure the surgery wasn’t a big deal so I had not asked him to come. But because I was in so much pain I texted him and asked him to come anyway. And he did. The clinic’s chauffeur drove us home. I hadn’t told my mum about the procedure as I didn’t want to make her nervous so I didn’t tell her until the day after.





The pain subsided and I had morfine and painkillers for the rest of the week. But imagine the biggest flu attack ever. That’s how it felt. I wanted a narrower nose so they had broken my nose in two places which resulted in me getting two huge black eyes. It looked like I had been in a massive fight. I carefully removed the lower part of the dressing and I could finally see the nose tip. It scared me! I knew I could not see the result until many months after but also I didn’t want to look like Michael Jackson.


The day after I had to go back to the clinic to change the dressing as I had bled too much. It hurt like hell and it took forever to get it off but luckily the new dressing felt much better. As you can see below my whole face was swollen. Yes, I look so funny. Surgery is NEVER the easy option. It's expensive and painful and every time you put your life at risk.




The rest of the week the level of discomfort was very high especially as I couldn’t breathe through my nose. Most of the days I had to stay inside because I looked like shit but I had to take my dog out for short walks. The days were boring but Andy came to visit every evening and my two sweet flatmates were helpful as well.


After a week, they removed the dressing completely and even though my nose was still swollen I noticed a big change already. I was happy. My nose was narrower but the result was still close to what it looked like before so it wouldn’t be too obvious I’ve had something done.



I could breathe through my nose after two weeks but the black eyes stayed for long. I tried to cover it up with makeup but it they were still visible so whenever I went out with Andy we were afraid that people would think he had physically abused me.


After 4-8 weeks, the marks under my eyes disappeared but unfortunately they had left a few pigment changes on my skin. But I loved my new nose!




Here 9 months after the surgery, the nose isn’t swollen anymore. And even though my boyfriend, yup still Andy, chose to smash my nose down the headboard during sex (by a mistake!) only a few months after the surgery, the result is still as I hoped for. But omg that hurt like hell. So be careful with sex if you’re having a nosejob! Haha





Mit nosejob


Det er min overbevisning, at man som model har et vist ansvar om at tale ud omkring redigerede billeder. At selv modeller bliver airbrushed og omformet i photoshop. I samme genre ser jeg også gerne, at rollemodeller taler ud omkring plastikoperationer og andre skønhedsfremmende behandlinger, de modtager, så specielt teenagepiger ikke spejler sig i, hvad de tror er ”naturligt”. Mange føler det for grænseoverskridende, og det er selvfølgelig også i orden, men overordnet set ser jeg det som en nødvendighed. Med risiko for at blive dømt på det.



Jeg har været ked af min næse, siden jeg var 8-9 år, og selvom jeg langt hen ad vejen havde sluttet fred med den, valgte jeg alligevel at få den lavet, da chancen bød sig. Når det kommer til plastikoperationer, er noget af det vigtigste at lave sin research. Find det bedste sted for at opnå det bedste resultat.


Før jeg vidste, hvornår jeg ville opereres, tog jeg til konsultation hos Akademiklinikken i København. Jeg blev mødt af en venlig og professionel kvindelig plastikkirurg, og hun lavede en 3d scanning af mit ansigt. På den måde blev jeg i stand til at se, hvordan mit ansigt tilnærmelsesvis ville komme til at se ud efter en operation. Jeg ville være tryg ved at vælge Akademiklinikken, men da jeg på det tidspunkt var flyttet til London, gav det mere mening at vælge en engelsk klinik.


Så jeg begyndte min research igen og fandt Berkeley Medical Square på den kendte Harley Street i Marylebone, hvor plastikkirurgerne ligger side om side. Jeg tog til konsultation ved kirurgen, og da jeg følte mig tryg ved ham og havde set hans tidligere arbejde, bookede jeg tid til operation d. 14. december 2016. Klinikken var kun et par kilometer fra mit hjem i London, så det ville også være nemt at komme hjem derfra.


Da jeg et par år forinden havde fået en brystforstørrende operation, så jeg ikke et nosejob som noget særligt, så jeg tog selv ind på klinikken på operationsdagen. Alle var venlige og professionelle, men selvfølgelig havde jeg også en angst omkring resultatet. Specielt da jeg lever af mit ansigt, var risikoen stor. Men jeg følte mig tryg, da jeg blev lagt i narkose.



Omkring en time senere vågnede jeg med altoverskyggende kvalme, svimmelhed og smerte. Jeg havde datet en mand – Andy - i et par måneder, men jeg var sikker på, at jeg kunne klare det alene, så jeg havde ikke taget ham med. Det fortrød jeg, så jeg skrev og spurgte, om han ikke ville komme og hente mig. Efter en times tid kom han, og vi blev kørt hjem af klinikkens chauffør. Jeg havde med vilje ikke fortalt min mor om indgrebet, fordi jeg ikke ville gøre hende nervøs, så jeg fortalte hende det først dagen efter.


Smerten fortog sig ret hurtigt, og jeg havde morfin og panodiler med hjem til resten af ugen. Men forestil dig århundredes influenza. Sådan føltes det. Jeg ønskede en smallere næse, så de havde brækket min næse to steder, hvilket resulterede i to kæmpe blå, faktisk sorte, øjne. Det lignede, at jeg var blevet voldsmadret. Da jeg forsigtigt fjernede den nederste del af forbindingen og kunne se næsetippen, blev jeg også vildt skræmt, selvom jeg godt vidste, at man ikke kunne se det endelige resultat efter flere måneder efter. Men jeg var virkelig bange for at komme til at ligne Michael Jackson.


Dagen efter blev jeg nødt til at tage ind på klinikken igen og få skiftet min forbinding, fordi jeg havde blødt så meget. Det gjorde helt vildt ondt, og det tog en evighed at få af, men den nye forbinding føltes heldigvis bedre.



Resten af ugen var niveauet af ubehag virkelig højt, særligt fordi jeg ikke kunne trække vejret gennem næsen. Jeg var det meste af døgnet også bundet til min seng på nær små gåture med min hund, så det var også virkelig kedeligt, men Andy kom heldigvis og besøgte mig hver dag, og jeg havde to søde flatmates, som også hjalp mig.


Efter en uge fik jeg taget resten af forbindingen af, og selvom næsen stadig var hævet, kunne jeg se stor forskel allerede, og jeg var super glad. Næsen var smallere, men stadig var resultatet så tæt på udgangspunktet, at man ikke ville lægge mærke til det, hvis man ikke vidste det.


Jeg begyndte så småt at kunne trække vejret gennem næsen efter to uger, men de blå øjne hang ved længe. Jeg forsøgte at dække det med makeup, men mærkerne var stadig tydelige, og når jeg gik tur med Andy, var vi bange for, at folk skulle tro, at han havde slået mig.



Efter 4-8 uger forsvandt de blå øjne helt, men jeg fik desværre nogle pigmentforandringer på huden under øjnene. Men jeg var ellevild med resultatet.


Her 9 måneder efter operationen har alle hævelser fortaget sig. Og selvom min (nu) kæreste Andy valgte at smadre min næse ned i hovedgærdet under sex VED EN FEJL kun et par måneder efter operationen, så er resultatet akkurat som jeg ønskede det. Men hold kæft, hvor gjorde det ondt! Så pas lige på, hvis du skal opereres! Haha




Popular posts
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Latest posts
All posts
Sort by
Follow me
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square